Formandens beretning 2019

1. marts 2020

Jeg har denne gang prøvet at begrænse min beretning i forhold til det landspolitiske, selvom vi skal have folketingsvalg i år. Nogle har ment, at det har fyldt for meget ift det lokale, men lidt vil jeg altså sige, så kan Karen gå mere i dybden.

DE FIRE PEJLEMÆRKER

Efter valget i sommeren 2015 udpegede Venstres formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen fire pejlemærker.
Pejlemærkerne var udtryk for helt klare målsætninger om at rykke Danmark i en bedre retning, som Venstre og regeringen skal måles på.

1. Flere private arbejdspladser

De private arbejdspladser er forudsætningen for vores fælles velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie. Det er gået i den rigtige retning. Siden valget i 2015 er der skabt 153.100 flere private arbejdspladser.

2. Flere skal forsørge sig selv
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse. Det betyder nemlig færre udgifter til overførselsindkomster, flere skatteindtægter og en bedre livskvalitet for mange mennesker. Siden kontanthjælpsloftet blev indført i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 30.100.

3. Bedre kernevelfærd
Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Vi har en udbygget velfærd, der træder til, hvis man eksempelvis rammes af sygdom eller har brug for omsorg eller pleje. Venstre har løftet kernevelfærden markant. Sundhedsvæsenet har samlet set fået tilført over 6 mia. kr. siden 2015, og der er nu 2 mia. kr. ekstra til ældrepleje om året.

4. Konsekvent og realistisk udlændingepolitik
Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, betyder noget, for vores økonomi, vores sammenhængskraft og vores evne til at sikre en vellykket integration. Vores politik har virket. I 2017 oplevede Danmark den laveste tilstrømning af asylansøgere i 9 år. Og andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde og bidrager til fællesskabet, er blevet øget markant.



Regeringen har indgået en aftale om at forenkle reglerne for frivilligt, ulønnet arbejde, så man får bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde, når man modtager dagpenge eller efterløn.


Med finansloven 2017 har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 580 mio. kr. over de næste fire år til at forbedre forholdene i daginstitutionerne. Dermed kan børn mellem nul og fem år få en mere tryg hverdag, og dermed kan vi sikre, at der sættes bedre ind for at bryde den negative sociale arv.  

Regeringen har med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en aftale om, at børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen. Det skal være med til at sikre, at børn fra udsatte boligområder får en bedre start på livet.

De første 1.000 dage er helt afgørende i et barns liv. Derfor har regeringen afsat 1 mia. kr., der skal styrke indsatsen for børn i sårbare familier. Pengene skal bl.a. gå til flere pædagoger i de institutioner, der har flest sårbare børn.

ERHVERV

Som samfund kan og må vi aldrig acceptere, at hvidvask finder sted. Det er fuldstændig uacceptabelt. Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget strammet reglerne for hvidvask, så vi får nogle af de skrappeste regler i Europa. Bødeniveauet ottedobles. Vi indfører en ”fast-track ordning”, så pengeinstitutterne hurtigt kan gøre opmærksom på særligt mistænkelige transaktioner, og Bagmandspolitiet hurtigere kan gribe ind. Endelig har vi tilført Bagmandspolitiet endnu flere medarbejdere og ressourcer til hvidvaskbekæmpelse.


Overimplementering af EU-regler skader danske virksomheders konkurrenceevne og sender arbejdspladser ud af landet. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der skal overvåge EU-regler og lave nabotjek af lovgivningen, så danske virksomheder som udgangspunkt ikke stilles ringere end deres udenlandske konkurrenter. 


Regeringen har ad flere omgange styrket politiet. Senest med finansloven for 2018 er politiet styrket med 1,3 mia. kr. i perioden 2018-2021.

Politiet har været hårdt presset af både bandeskyderier, grænsekontrol og terrorbevogtning, og regeringen har derfor afsat midler til at uddanne flere betjente. Regeringens seneste års mange tiltag betyder, at der nu bliver uddannet 600 ekstra betjente til politiet. Det svarer til hele Fyns politikreds. For at frigøre betjente til politiarbejde her og nu er politiet blevet aflastet med hjælp fra både politikadetter og forsvaret til grænsekontrol og bevogtningsopgaver. Regeringen har styrket det lokale politi med 150 betjente, så endnu flere betjente beskæftiger sig med det nære politiarbejde. Samtidig har vi sikret, at alle politikredse har en mobil politistation, så politiet fleksibelt kan flytte sig rundt i politikredsene til gavn for borgerne.

Det er nu muligt at straffe personer, der kæmper for eksempelvis Islamisk Stat, for landsforræderi.  

Regeringen har sikret, at Danmark fortsat har tilknytning til Europol. Dansk politi bevarer adgang til Europols Informationssystem, adgang til Europols strategiske analyser og analyseregistre samt mulighed for at udstationere politifolk. Det skal sikre, at dansk politi også fremover kan deltage i EU-samarbejdet om at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet. 

Vi vil ikke finde os i, at folk slår lejr på offentlige steder, bruger vores kirkepladser som toilet og tigger i togene. Derfor har regeringen skærpet straffen for tiggeri på f.eks. gågader, så man nu uden forudgående advarsel kan få to ugers fængsel.

Boligen er en afgørende del af mange danskeres privatøkonomi og hverdag. Derfor skal der være tryghed for boligejerne. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget sikret, at ingen boligejere skal betale mere i årlig boligskat, end de gør i dag, så længe de bliver boende i deres nuværende bolig. Aftalen sænker derudover skattesatserne, giver en ny mulighed for at indefryse stigninger i grundskylden frem til 2021 og aflyser store stigninger i grundskylden efter 2021. Det betyder, at mange boligejere vil opleve en markant skattelettelse, mens andre bliver sikret mod voldsomme stigninger fremover.


Regeringen har styrket skattevæsenet og erstattet SKAT med syv nye specialiserede styrelser. Vi investerer 13 mia. kr. og ansætter 2.000 nye medarbejdere. Det er massive investeringer, men det er der også behov for, hvis de nye styrelser skal have de bedste forudsætninger for at lykkes med deres opgave.


Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at sænke skatten på arbejde samt øge tilskyndelsen til at spare op til pension. For det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Med aftalen får alle fuldtidsbeskæftigede en skattelettelse.



SUNDHED OG ÆLDRE


Venstre prioriterer sundhedsvæsenet. Siden valget i 2015 er sundhedsvæsenet samlet set blevet løftet med over 6 mia. kr., og ældreplejen er blevet løftet med 2 mia. kr. om året. Den nye sundhedsreform, vil Karen gå i dybden med.


Danskernes frie valg er styrket med en ny ret til frit valg af genoptræning til borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Det betyder, at den enkelte patient kan vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse. På den måde kan man – bogstaveligt talt – hurtigere komme på benene igen.


Med satspuljeaftalen for 2018 er der blevet indført en forsøgsordning over de næste fire år med vederlagsfri psykologbehandling til unge i alderen 18-20 år, som lider af depression eller angst. På den måde skal vi forebygge, at de unges problemer vokser sig store.


Regeringen har i flere omgange afsat flere midler til varme hænder i ældreplejen. Allerede i 2016 blev den såkaldte værdighedsmilliard afsat. Nye tal har vist, at kommunerne bruger hele 89 pct. af pengene på
varme hænder. Det er rigtig godt. Og indsatsen er fulgt op og udbygget. F.eks. er der afsat 2 mia. kr. over fire år til bedre bemanding i ældreplejen i finansloven for 2019.



UDLÆNDINGE OG INTEGRATION


Alt for mange flygtninge ender med at blive i Danmark permanent. Sådan skal det ikke være. Derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti taget et helt grundlæggende opgør med asylpolitikken, så midlertidighed nu er et gennemgående element. Reglerne og praksis ændres, så opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte i større omfang end tidligere skal inddrages, så snart det er muligt. Helt konkret betyder det bl.a., at børns tilknytning til Danmark vil blive tillagt mindre betydning ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse skal inddrages. Og så har vi ændret navnet på integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, så flygtninge ikke er i tvivl om, at de på et tidspunkt – når der er fred og sikkert i hjemlandet - skal rejse hjem.

Kriminelle udlændinge skal så vidt muligt udvises af Danmark. Derfor er udvisningsreglerne strammet, så der sker udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.


Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti besluttet at etablere et tredje udrejsecenter for personer på tålt ophold og kriminelle udlændinge. Udrejsecenteret skal ligge på øen Lindholm i Stege Bugt og forventes at åbne for de første beboere i 2. halvår 2021. Samtidig har vi skærpet straffen markant, så beboerne bliver straffet hårdt, hvis de ikke overholder deres opholds-, melde-, og underretningspligter.

Der skal sættes ind over for radikalisering. Vi har bl.a. ændret folkeoplysningsloven, så ekstreme foreninger, der modvirker demokrati og ligestilling, ikke længere kan få tilskud og låne lokaler af kommuner.


Inklusionen er nogle steder gået for hurtigt, og lærerne har ikke været tilstrækkeligt rustet til at løse opgaven. Det har skabt utryghed. Derfor har regeringen gjort op med den rigide målsætning om, at 96 pct. af alle elever skal inkluderes i en almindelig klasse.


Regeringen har indgået en ambitiøs aftale, der skal få endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. Med aftalen giver vi erhvervsskolerne en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 2,3 mia. kr. og sikrer et stærkere samarbejde mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne. Det giver folkeskolens udskolingselever mulighed for fremadrettet at tage praktiske valgfag på erhvervsskolerne.


ØKONOMI OG INDENRIGS

Siden 2015 er kommunernes økonomi styrket mærkbart. Den aftalte serviceramme er i alt løftet med 2,5 mia. kr. Det er penge, der kan bruges på mere velfærd som eksempelvis daginstitutioner, folkeskoler og ældre. Det står i skærende kontrast til tiden under Socialdemokratiet mellem 2011 og 2015. Her blev den aftalte serviceramme skåret med 3,5 mia. kr.

LOKALT

Og så til det mere lokale, selvom aktiviteterne har været lidt sparsomme i 2018. Vi gav den jo gas til kommunalvalget i november 2017, så vi har nok brugt kræfterne godt op, og så er vi desværre blevet lidt færre medlemmer, så vi er ikke så mange til at trække læsset, som vi var engang.

Vi har i 2018 afholdt 7 bestyrelsesmøder. Der har været 4 HB møder, og i Blåt Øst er vi mødtes 3 gange. D 26. februar afholdt vi generalforsamling, samme sted som vi er nu, og med spisning først – det er nu blevet en hyggelig tradition. Så skal vi hen til april, hvor vi i Blåt Øst havde arrangeret et møde med Mads Fuglede, som fortalte ”om verden ifølge Trump” og med Mads´ store Amerika viden og humoristiske tilgang, blev det en meget oplysende og fornøjelig aften. D. 4-5 maj, var jeg på seminar på Egelund, med fokus på valg.

Lørdag d. 2. juni mødtes vi til sommerfrokost på Albatrossen i Brøndby Havn. Det var en hyggelig sammenkomst med dejlig mad. D. 23. juni – Sct. Hans aften, var vi flere, der mødtes på Marienborg. Der var god musik, bl. a. leveret af Anne Dorte Michelsen og ikke mindst Brødrene Olsen. Båltalen stod Lars Løkke selvfølgelig for – om end der ikke var noget bål, pga den tørre sommer med risiko for brand. Det var også et meget hyggeligt arrangement, som vi måske kan gentage i år – alle er velkomne.


Nu skal vi så springe helt hen til oktober, hvor vi d. 10. havde arrangeret en rundvisning på Christiansborg med Mads Fuglede som vært. Det var et meget givende besøg, med masser af historiske fortællinger – Mads er jo historiker.
Efter rundvisningen spiste vi sandwich i Venstres gruppeværelse, og kunne stille spørgsmål til Mads.

D. 29. oktober havde vi i Blåt Øst arrangeret et debatmøde med Karen, hvor vi debatterede det kommende valg, og hvilke emner der havde høj prioritet i valgkampen. Det var også et meget givende debatmøde, med vores egen Karen.

I november var vi til Landsmøde i Herning, hvor vi blev gjort kampklare til valget. Der var som sædvanlig gode taler og indslag. Aftenfesten var også helt i top. Vi manglede jo Søren Pind og Esben Lunde, som plejer at skrive festsange, men Bertel var der heldigvis, og så havde Karen skrevet en sang, der tog kegler – så mon ikke hun kan overtales til det igen i år – det håber jeg.

Vi har også været i gang med forberedelserne til det kommende folketingsvalg, både i kredsbestyrelsen og lokalt her i Brøndby, men det begynder først rigtigt at tage form her i dette år. Jeg vil gerne opfordre alle medlemmer til at deltage med stort som småt, når det rigtig går løs – Venstre og KAREN har brug for al den opbakning vi/hun kan få.

Året sluttede af med vores traditionelle julefrokost, denne gang var vi på Café Felix i Albertslund. Der var dejlig mad, hyggeligt samvær og rigtig god stemning. Karen skulle have fortalt lidt nyt fra Borgen, men hun nåede desværre ikke frem, pga et stort møde, der trak ud. Heldigvis var Kresten – Karens mand – klar med en frisk hilsen til os, som Karen havde skrevet i smug under mødet. Tak for det

Det var alt, hvad jeg kunne berette – og hermed overgiver jeg beretningen til generalforsamlingen behandling.